I 2022 sagde jeg mit lederjob op. Jeg havde været dagtilbudsleder i en årrække og have længe haft et ønske om, at forfølge en gammel drengedrøm. En drøm om at gå i lære som tømrer. Det var ret angstprovokerende, at forestille mig dette brancheskifte, som familiefar med kreditforeningslån og mange forpligtelser. Men på trods af stor usikkerhed, tog jeg chancen.
Jeg har ikke fortrudt en eneste dag siden. Jeg elsker at udrette noget med mine hænder, se resultatet af mit arbejde, have mere mentalt overskud og være træt på den helt rigtige måde, når jeg kommer hjem. Træt på en fysisk måde og med positive tanker omkring veludført arbejde, jeg kan være stolt af.
Som uddannet pædagog er jeg stadig vild med, at skabe gode relationer og at forventningsafstemme med kunder, således at resultatet af mit arbejde stemmer overens med kundernes forestillinger og drømme. Så skal du have udført en mindre tømreropgave og vil du støtte min spæde opstart som selvstændig tømrer, så tøv ikke med at kontakte mig.
Skal vi tage en snak om dit næste projekt?
Er du på udkig efter en tømrer, der kan levere håndværk i særklasse og en personlig service, er du altid velkommen til at kontakte mig
Jeg sætter en ære i at levere håndværk af højeste kvalitet og er meget pertentlig. Med min passion for godt håndværk og en stærk tro på vigtigheden af tillidsfulde kunderelationer, har jeg opbygget et ry som en pålidelig og kompetent tømrer og samarbejdspartner.